Bunad og Oslo – de nye får i flokken

Lige siden hun kom til verden har det været meningen, at Bunad skulle blive på Bjerget.
Et fint sort gimmerlam efter Pyt – det var lige det, jeg drømte om. Og når det så viste sig ydermere at blive Pyts sidste, så var der slet ingen tvivl.
Pyts andet lam, vædderen Gardermoen har sommeren igennem været det absolut mest kælne og tillidsfulde lam i hele flokken, men han havde jo sit køn imod sig. Bunad har været lidt mindre tilgængelig i pigeflokken.
Men Bunad har – fra det øjeblik hun kom ind i fåreflokken – vendt sig til absolut mest kælne lille “får”, der straks kommer hen og vil kløes og nusses. Så det tyder godt.
Oslo har ligget på vippen til overvejelse hele sommeren. Fordi hun er sød og smuk, Sofies oldebarn – og fordi hun har den flotteste grå pels!
Da nu flokken blev reduceret mere end jeg havde forestillet mig, fik Oslo lov at blive på Bjerget. Der kan være dem, der mener, at så hjalp det jo alt sammen ingenting, men lidt har også ret. På billedet – der ikke er et af de bedste – er det Oslo forrest, Bunad bagved.

Reklamer
Udgivet i 2017, Efterår, Får | Skriv en kommentar

Blomst og Myse drog også afsted

Allerede i foråret besluttede jeg, at det var Blomst og Myses sidste sommer på Bjerget. Når får i deres bedste alder kun får ét lam, bliver de helt automatisk taget op til revision. Der kan være mange grunde og det behøver ikke at få nogle konsekvenser, men det er en afvejning. Og her faldt den altså ikke ud til damernes fordel.
Blomst var sød og skulle jeg vælge, så var det absolut hende af de to, jeg havde beholdt, men hun har småskrantet lidt i de sidste år,
har bøvlet med kalkbalancen og har nu i eftersommeren også fået lidt problemer med en kindtand. Så derfor blev det et farvel til søde Blomst!
Myse var et stort får, der spiste godt og meget – og så forventede jeg klart, at hun gav to lam, som tak for al det mad. Oveni havde hun i stadig højere grad tillagt sig en vild og uregerlig attitude. I det sekund hun fik opsnuset, at noget særligt var på færde stak hun hovedet i vejret og løb. Skulle flokken fanges, var der altid bøvl med Myse.
Det var faktisk tæt på, at Myse var brudt igennem hegnet ved den sti, jeg havde lavet hen til slagterens lastbil – og taget hele flokken med sig. Så der fik hun lige understreget, at det var en god beslutning jeg havde taget.
Hele diskussionen af hvilke dyr og hvor mange, har i år også lidt bundet i min datters spørgsmål i foråret om, hvorvidt jeg egentlig behøvede 15 får? Om jeg ikke faktisk ville have mere glæde af 10, fordi “bøvl-faktoren” ville sænkes og glæden måske endda øges, fordi jeg havde mere til til at nyde!  Nogen gange skal man høre kloge ting fra sine børn.
Derfor var der to får, der planlagt skulle forlade Bjerget. At det så i alt er blevet til fire pga. MØs pludselige sygdom og Pyts skulderskade, var så lige lidt mere end beregnet, men jeg holdt fast i de planlagte alligevel. Man skal lytte til sine kloge børn!

Udgivet i 2017, Efterår, Slagtning | Skriv en kommentar

Farvel til Pyt

Da jeg i et indlæg længere nede skrev, at det ikke er hårdt ved mig at sende dyr afsted til slagtning, var det på det helt generelle plan også rigtigt. Men i år var det bare hårdt ved mig, fordi jeg var nødt til at sige farvel til Pyt. Pyt var med sine 8 år selvfølgelig ved at være et ældre får, men hun var glad og trivedes godt og var slet ikke træt på den måde man kan mærke på får, der er for gamle. Så hun skulle helt sikkert have blevet her, men …. Som jeg tidligere har fortalt har Pyt fået et slag eller andet her i sommer, der har skadet hendes skulder. Hverken dyrlægens besøg, tiden eller mine forsøg på skuldermassage har hjulpet og der var ikke rigtigt mere jeg kunne gøre. Pyt haltede og havde ondt og stod hele tiden med det venstre forben let løftet, så der ikke kom vægt på. Og det går jo ikke. Det er min pligt at sørge for, at dyrene har det godt, og ellers tage konsekvensen af det. Så derfor drog Pyt med flokken afsted i lastbilen. Og jeg stod tilbage med tårerne trillende ned af kinderne. Ja, jeg kan ikke engang skrive om det nu, uden at jeg sidder og tuder. Slagteren kunne godt se, at jeg var lidt ramt og lovede at få hende herfra med værdighed og respekt.

Ja, det kan måske godt lyde mærkeligt, for et får er vel bare et får, men nej. De er lige så forskellige som alle andre, og der er bare nogen man bliver tættere knyttet til end andre. Jeg har flasket det lille myr op og jeg var hendes mor og det har selvfølgelig gjort, at hun var tam og nem at komme til for mig og andre. Men Pyt var også særlig, fordi hun havde masser af personlighed. Hun var det gladest og sejeste lille får. Hun ydede sit ypperste, fik mange lam og passede dem så omhyggeligt, selvom de et år var lige ved at suge livet ud af hende. Jeg gik ud til hende i folden nogle dage før og satte mig og forklarede hende, at jeg synes, hun var det sødeste lille glade får og at jeg aldrig vil glemme hende. Men at det faktisk var for at passe på hende, for at hun ikke skulle gå og have ondt.
Jeg håber, at hun forstod mig. Hun fik nogle ordentlige knus og hun skubbede som altid lidt til mig og nussede tilbage, fordi hun kunne mærke at jeg var ked af det.
Farvel, lille Pyt

Udgivet i 2017, Slagtning | Tagget | Skriv en kommentar

Nu med smiley!

I går var en begivenhedsrig dag. Jeg havde køletrailer med på arbejde og kørte derfra til slagteren i Gelsted for at hente alle kasserne med lammekød hjem igen.
Når de slagtede lam har hængt og modnet et par dage, skærer slagteren dem op efter mine kunders forskellige ønsker og pakket i kasser, så de er klar til at komme videre. Jeg henter dem så alle på en gang, og kører dem hjem til mig, hvor de så bliver hentet af dem, der har
købt et halvt eller helt lam.
Men for at man må hente kødet og køre det hjem – i stedet for bare at lade alle køre til Gelsted og hente deres eget kød – skal man oprette et firma. Det har jeg så gjort – og i den forbindelse blev jeg hjulpet af en sød medarbejder fra Fødevarestyrelsen med at lave risikoanalyse-skema og grundigt instrueret i, hvordan jeg skulle lave egenkontrol, måle temperatur ved afhentning af kødet ved slagteren og igen ved hjemkomst til Bjerget, og på hvilke sider i skemaet jeg skulle skrive det ind. Og så ville de i øvrigt gerne komme på besøg! Puuh!
Så det var da ikke helt uden kriller i maven at jeg trillede hjemad med min til dagen lånte køletrailer. Jeg kom hjem og fik sat strøm og køl på traileren, og de første kunder kom og hentede deres lammekød. Og så kom så Fødevarestyrelsen. De målte kødets temperatur, så på om traileren var ren og pæn, var min egenkontrol i orden – og var der måske noget jeg gerne ville spørge om? Det hele blev ført til protokols og der blev uddelt point – og så fik fødevare/stalddørs/detailvarefirmaet Får på Bjerget en smiley!! Dælme så! De var søde og rare, og det hele var ret så fredeligt – og det er jo dejligt. Næste år skal jeg huske at minde dem på min slagtedag i lidt bedre tid – og hvis det ser lige godt ud hvert år, så kan jeg få en elitesmiley om fire år! Kom ikke her 🙂
Ud og ind imellem alt dette kom folk fra nær og fjern og afhentede deres lammekød, og det hele gik så fint! Til sidst var der kun vores egne kasser med lammekød tilbage + to sække fåre-grillpølser og en kasse med ben, så en god del af aftenen og dagen i dag er gået med at putte i poser og videre i fryseren. Nu kan den heller ikke tage imod mere. Det er helt sikkert. Det er altid dage med fuld knald på, når der slagtes, men det er jo herligt, når det meste lykkes! Og så med smiley!

 

Udgivet i 2017, Slagtning | Skriv en kommentar

Travle dage

I dagene op til og efter slagtningen er der stor travlhed i virksomheden “Får på Bjerget”. Både den daglige leder (mig) og sekretæren (også mig)  er i fuld gang – ud og ind imellem det arbejde jeg lever af.
Først med at forberede afhentning af får og lam ved at sætte løst hegn og grinder op, så jeg og chaufføren kan drive dyrene til lastbilen, og siden med at rydde det væk igen. Så skal skindene hentes hjem og saltes.

Og så er der alle kontorforberedelserne i forhold til at få fordelt lammekødet til kunder. Mails frem og tilbage, ændringer af tidsplan, udskærings-liste til slagteren, diverse tjeklister og skrivning af mit lille kundebrev + regning. Det giver mange timer ved computeren. Men så skal det også gerne køre som smurt, når lammekødet er hentet og folk kommer og henter det. Jeg krydser fingre.
Jeg skal nok komme nærmere ind på flere processer og fortællinger fra den forløbne uge, men lige nu må I nøjes med dette billede af et skrivebord med lidt kaos!

Udgivet i 2017, Efterår, Slagtning | Skriv en kommentar

De evige græsmarker

Fredag morgen kom lastbilen fra Gelstedslagteren
og hentede 29 får og lam. Det var en stor flok at drive afsted til lastbilen, men det gik stille og roligt.
Vejret var smukt – og på de evige græsmarker er der sikkert også blå himmel. “God tur, alle jer”
Jeg bliver ofte spurgt, om det er hårdt at sende alle lammene til slagteren. Men det er det faktisk ikke, fordi jeg ved at jeg ikke kan beholde dem alle og fordi at jeg godt kan lide at spise lammekød, som jeg ved har haft et godt lammeliv.

 

Udgivet i 2017, Slagtning | Skriv en kommentar

Vædderlammene hentes hjem

Slagtetiden står for døren og det gode lammeliv er ved at nå en ende. Det ved lammene heldigvis ikke. De er glade, sunde og raske – og vædderlammene er så snakkesalige! Det er hyggeligt. Jeg kørte grinder ud i deres fold for et par dage siden, så de kunne vænne sig til synet – og i går til aften fik vi grinderne stillet op lige op til traileren. Trugene blev sat ved sidden af og med en spand korn i hånden fulgte hele flokken villigt med hen til fangefolden ved bilen. Mens de spiste fik jeg begyndt at løfte nogle lam op i traileren, og efterhånden fulgte flere med af sig selv! Det er nok den nemmeste læsning af lam jeg nogensinde har prøvet.
Vel hjemme åbnede jeg traileren for enden af den ind- og ud-slusningsgang til og fra folden jeg har lavet. Og lammene gik fredeligt ind i folden. Sim salla bim!
Gimmerlammene var noget interesserede i de nye naboer.
Sikke nogle flotte fyre, der kom der i det sidste dagslys!

Udgivet i 2017, Lam, Slagtning | Skriv en kommentar